Se video: Brand i knallert og skur i Rødovre

Der opstod tirsdag aften brand i en knallert og i et skur på Fortvej i Rødovre.

“Branden er opstået i en knallert, der stod op ad et hegn. Vi ved ikke, hvordan den er opstået, men det skal vi have undersøgt,” siger vagtchef Lasse Michelsen, Københavns Vestegns Politi, til presse-fotos.dk

“Der lå også nogle kabler i området, som vi må have en elektriker ud for at samle op,” siger presse-vagtchefen ved Hovedstadens Beredskab.

“På grund af kablerne tog det også lidt længere tid at få slukket branden end normalt. Vi må regne med, at der er højspænding i dem, og derfor stod vi længere væk, da vi slukkede branden, end vi normalt ville have gjort,” siger han.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne ved branden.