Se billederne: Red Store Bededag – og giv os mere i løn!

Torsdag klappede en række fagforeninger deres ledere ind på Rådhuspladsen i København, hvor de skal forhandle om den næste overenskomst.

Hovedkravet fra lønmodtagerne vil være højere løn – især i lyset af inflationen.

Desuden har regeringen varslet, at den vil afskaffe Store Bededag. Den er en rent dansk opfindelse, og den er en fridag for mange danskere.

At afskaffe Store Bededag vil give statskassen 3,2 milliarder årligt, og de penge vil regeringen bruge på at styrke det danske forsvar.

Store Bededag kan politikerne afskaffe ved lov, men fagforeningerne vil kæmpe for kompensation. Det ønsker arbejdsgiverne ikke.