Se billederne fra derby nr. 100: Stemningen elektrisk mellem FCK og Brøndby

Det er derby nummer 100 mellem FC København og Brøndby, når de mødes i Parken i København søndag kl. 16.00. Og det kan mærkes på stemningen inden kampen.

Stemningen er elektrisk, og det hænger også sammen med, at det er første gang i lange tider, at der har været udebanefans til derbyet.

Det har været forbudt et par gange, fordi der tidligere har været store problemer med fans, der ikke kunne styre sig.

Desuden har et par af derby’erne i nyere tid også været halvflade fornemmelser p.g.a. corona-restriktionerne.

LÆS OGSÅ: Kæmpe-march på Svanemøllen Station

Men denne gang er der udsolgt i Parken – både hjemmebaneafsnittene og udebaneafsnittet.

Og der er masser af pyro fra begge lejre inden derbyet. Der er virkelig blevet varmet grundigt op hos fansene til den store kamp.

Begge klubber er kommet halvskidt fra start i sæsonen, så de tre point for en sejr vil være kærkomne for en eventuel vinder – og meget skidt for taberen.

LÆS OGSÅ: FANSENE GÅR AMOK I PARKEN: SÆDER BLIVER KASTET