Søndag aften er hele Danmark samlet i byer over hele landet, hvor der er dømt bål og hekseafbrænding. Lige som så mange andre steder i landet er Frederiksberg Have også fyldt med kærestepar, børnefamilier og aktivister.
Gennem hele aftenen har folk taget plads omkring søen i Frederiksberg Have, hvor det store Sankt Hans bål er placeret.
Det store bål er flere meter højt og gjort klar til at blive tændt og lade hyggen sprede sig i hele Frederiksberg Have.
De mange fremmødte nåede da også at se bålet blive tændt og nyde sommervarmen blandet med varmen fra de høje flammer.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Mens hyggen spredte sig og folk stod og nød synet af det store bål i Frederiksberg Have, trådte aktivisterne til og forsøgte at slukke bålet.
Med bannere og orange veste var flere aktivister mødt op for at sprede sit budskab.
Sammen med veste og bannere var aktivisterne også bevæbnet med en brandslukker, som de gjorde brug af.
Flere aktivister tog turen ud i vandet og brugte brandslukkeren til at slukke flammerne i søen.
Men brandslukkeren kunne stille meget op mod det kraftige bål og kort efter var aktionen slut.