Politiet forventer, at vejene omkring børsbygningen i København bliver genåbnet mandag morgen
Flere dele af Indre By i København vil fortsat være afspærret weekenden over som følge af tirsdagens brand i Børsen.
Således forventer Københavns Politi, at man opretholder de nuværende afspærringer indtil mandag morgen klokken 6.
Det oplyser Københavns Politi til Ritzau.
De afspærrede områder gælder Vindebrogade, Børsgade og Slotsholmsgade.
Områderne har været afspærret siden tirsdag morgen, hvor der udbrød brand i den historiske børsbygning.
Nogle få afspærringer helt op til børsbygningen vil dog forblive på ubestemt tid.