Rød maling i Rønne Havn: Brandvæsnet rydder op

Brandvæsnet er onsdag eftermiddag rykket ud til Bådehavnsvej i Rønne, efter de fik en melding om forurening i havnebassinet.

Det oplyser Bornholms Brandvæsen til Presse-fotos.dk.

Brandvæsnet modtog meldingen klokken 12:46.

– Det lader til, at der er nogen, der har tabt noget rød grundmaling i havnen, fortæller Kim Riis, som er vagthavende indsatsleder ved Bornholms Brandvæsen.

– Så nu har vi inddæmmet malingen, der ligger på overfladen, med flydespærringer, og vi har bestilt en slamsuger, der skal hjælpe os med at rydde det op, siger han videre.

Det er endnu uvist, hvordan den røde maling er havnet i vandet.