Ring til politiet! Det kan du ikke!

Der er problemer med at komme igennem til politiet denne mandag.

Københavns Politi skriver på Twitter:

“Vi har lige pt. lidt tekniske udfordringer med 1-1-4, hvor nogle opkald bliver afbrudt. Når man taler med os, bliver ens nummer noteret og i de tilfælde, at et opkald bliver afbrudt, kan vi derfor ringe tilbage. Vi arbejder på at få ordnet teknikken. Har man akut brug for hjælp, skal man ringe 1-1-2, som fungerer uden problemer. Hvis det ikke er akut, så ring 1-1-4, hvor vi er klar til at hjælpe – og til at ringe tilbage, hvis forbindelsen ryger.”

Også Østjyllands Politi melder om problemer med forbindelsen til politiet.