Når regeringen vil skærpe straffen for alvorlig personfarlig kriminalitet i en længe varslet strafreform, skal der samtidig findes flere fængselsceller.
Her er blandt andet et forslag om, at tiden som varetægtsfængslet skal vægte højere end tiden i almindelig fængsel og dermed give rabat i fængselsstraffens længde på bordet.
Det fortæller Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen.
Han påpeger dog, at den kommende reform ikke bliver “soft on crime”, selv hvis den inkluderer en rabat ved varetægtsfængsling.
– Det, der ligger på bordet internt i regeringen, er en fordobling af straffen for grov vold, mishandling og anden personfarlig kriminalitet.
– Det indebærer imidlertid, at vi skal have fundet fængselsceller til de yderligere indsatte. Der er forskellige forslag på bordet. Et af dem kunne være at sige, at den, der sidder varetægtsfængslet, skal have en smule mere rabat, for det er mere alvorligt at sidde varetægtsfængslet, end det er at sidde i det almindelige fængsel, siger Preben Bang Henriksen.
Hvor meget mere tiden som varetægtsfængslet potentielt skal vægte, lægger dog ikke fast, lyder det videre fra Venstre-ordføreren.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) bekræfter i en skriftlig kommentar, at regeringen som del af arbejdet med den kommende strafreform drøfter “brugen af varetægtsfængsling”.
– Blandt andet fordi det er en større belastning at sidde varetægtsfængslet, end det er at afsone straffen for kriminalitet, man er blevet dømt for. Jeg har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer til indholdet af regeringens drøftelser, siger Peter Hummelgaard.
Ifølge Advokatsamfundet viser en rapport fra Europarådet, at 38 procent af de indsatte i Danmark i 2022 sad i varetægt.
Hvor der ikke har været en stigning i selve antallet af varetægtsfængslede, er tendensen, at varetægtsfængslingerne varer i længere og længere tid.
Årsagen til denne udvikling er landets øverste anklager, Rigsadvokaten, i færd med at klarlægge.
For de indespærrede opleves opholdet i varetægt som langt hårdere end i afsoning, kom det frem under en konference, som Dansk Kriminalistforening og tænketanken Forsete for nylig afholdt på Christiansborg.
En stor del er underlagt brev- og besøgskontrol. Mange oplever uvished, savn og psykisk pres, og det gælder ofte også for deres familier.
I øvrigt ender 15 procent af forløbene med varetægtsfængslede med, at der ikke idømmes en ubetinget frihedsstraf, oplyste seniorforsker Peter Vedel Kessing fra Dansk Institut for Menneskerettigheder.
Tidligere har Peter Hummelgaard meddelt, at hans ministerium vil undersøge, om praksis i Danmark er anderledes end i for eksempel Norge og Sverige.
Dommere kan skride til varetægtsfængsling af flere grunde. For eksempel hvis der er grund til at tro, at en person på fri fod vil forsøge at ødelægge politiets efterforskning.
Regeringens kommende strafreform har været varslet siden regeringsgrundlaget fra december 2022. Udspillet til reformen ventes præsenteret inden årsskiftet.