07. dec. 2022 - 17:13

Pusher anholdt da han talte narkopenge ved festgade



Arkivfoto

De fleste har prøvet at stå på en bar i byen og tjekke sin bankkonto eller tælle sine penge, når man lige skal tjekke, om man har råd til endnu en omgang til vennerne. Men natten til lørdag gav det alvorlige konsekvenser for en 20-årig mand, der stod og talte et større penge beløb ved Jomfru Ane Gade.

Klokken 04.36 stod den 20-årige med pengelapperne fremme, da han blev konfronteret af politibetjente, som også visiterede manden. Her fandt de både kokain og hash i mandens lommer.

LIGE NU LÆSER ANDRE: STOR UDRYKNING TIL VILLAVEJ: BIL BRAGER IND I HUS

Det fremgår af Nordjyllands Politis døgnrapport.

Manden blev anholdt på stedet og sigtet for narkosalg. Pengene måtte også en tur med politiet, da de blev beslaglagt sammen med stofferne.

Derfor måtte de potentielle kunder finde andre personer, de kunne kontakte, da den 20-årige måtte lukke for handlen tidligere, end han havde regnet med.