Politiet ude til mistænkeligt forhold: Mulig sprængning i nat!

Midt- og Vestsjællands Politi arbejder søndag morgen på en adresse i Holbæk i forbindelse med et mistænkeligt forhold.

Det fortæller vagtchef Asger Bechstrøm.

Ifølge vagtchefen har der muligvis fundet en sprængning sted natten til søndag.

LÆS OGSÅ: Sprængning i nat: Ville skræmme beboer

– Der er heldigvis ingen tilskadekomne. Hvad der er anledningen, ved vi ikke endnu. Men vi undersøger et mistænkeligt forhold derude, siger han.

Der er blandt andre teknikere på stedet, som er i gang med at undersøge, hvad der er blevet sprængt.

Midt- og Vestsjællands Politi fik anmeldelsen søndag klokken 00.20.