Politiet rykker ud til uroligheder i boligbyggeri

Søndag aften er politiet rykket ud efter de har fået melding om uroligheder i et boligkvarter. Vidner fortæller, at der er blevet kastet med flasker på stedet.

En bekymret borger har alarmeret politiet, som er hastet til Promenadebyen i Odense C.

Vidner på stedet fortæller til Presse-fotos.dk, at to personer har haft en uoverensstemmelse, hvor den ene har kastet en glasflaske mod den anden.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet har fået fat på den ene part og talt med en mand, der har været en del af urolighederne.

Der er ikke melding om nogen anholdelser i forbindelse med udrykningen til stedet.

Efter en kort snak med de involverede parter er politiet kørt fra stedet.

Flere nyheder fra Fyn