Politiet rykker ud efter fund af død person på villavej

Nordsjællands Politi er fredag eftermiddag til stede på en adresse i den nordsjællandske by Espergærde, hvor en person er blevet fundet død

Politiets teknikere er fredag ved 13-tiden til stede ved et hus på Mørdrupvej i Espergærde, hvor man er i færd med at undersøge et mistænkeligt dødsfald.

Det bekræfter Nordsjællands Politi over for Presse-fotos.dk.

“Der er tale om en mand, der er afgået ved døden, og det er der nogle ting ved, der skal undersøges,” siger pressevagten ved Nordsjællands Politi.

Alderen på den afdøde mand er på nuværende tidspunkt ikke kendt.

På billeder fra stedet kan man se, at et hus på Mørdrupvej er afspærret, mens mindst tre af politiets teknikeres biler holder foran adressen.

De pårørende er underrettet.

Presse-fotos.dk følger sagen …

SE OGSÅ: VANVITTIGT: VIDNER GENOPLIVEDE FORULYKKET LASTBILCHAUFFØR EFTER HJERTESTOP