Politiet er på jagt efter 29-årige Kirsten Marie-Henriksen, der er lykkedes med at flygte fra en psykiatrisk afdeling på Sct. Hans i Roskilde
Midt- og Vestsjællands Politi deler fredag eftermiddag et billede af den 29-årige kvinde, der den 9. september flygtede fra det psykiatriske hospital i Roskilde.
Her er hun blevet anbragt efter at have modtaget en dom.
Politiet efterlyser nu vidner, der har set hende, eller mennesker med andre informationer i forbindelse med den 29-åriges flugt.
Kirsten Marie-Henriksen blev i 2021 idømt 12 års fængsel for drabet på en midaldrende mand, hvor hun brugte en ildrager, en askeskovl, flere knytnæveslag og spark til at frarøve ham livet.
SE OGSÅ: KVALTE HJEMLØS MAND PÅ BÆNK
Hun beskrives som:
- Cirka 155 centimeter høj
- Almindelig til spinkel af bygning
- Langt lyst hår
Hvis du har oplysninger i sagen, bedes du kontakte Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 1-1-4.