04. nov. 2022 - 12:27

Politiet med advarsel til alle danskere



Flere politikredse advarer nu danskerne om et svindelnummer, hvor en mand forsøger af franarre borgere penge

En mand forsøger i disse dage at stjæle kontooplysninger fra danskere ved at ringe og udgive sig som værende fra politiet.

’Vi oplever lige nu, at en mand ringer fra et nummer der ligner et politi-telefonnummer – det kan man gør via en app – og præsenterer sig som medarbejder ved Rødovre Politi. Derefter lokker han kontooplysninger ud af folk,’ fortæller Københavns Vestegns Politi.

Andre politikredse deler også advarslen og fortæller, at borgere alle steder i landet er blevet ringet op.

’Lige nu ringer en mand til borgere i hele landet fra et nummer, der ligner et politi-telefonnummer, og oplyser, at han er fra Rødovre Politi. Derefter lokker han kontooplysninger ud af folk. Læg på! Politiet vil ALDRIG vil ringe op og bede dig om den slags oplysninger,’ fortæller Syd- og Sønderjyllands Politi blandt andet.

SE OGSÅ: 37-ÅRIG GRAVID KVINDE BRUTALT DRÆBT: HER ER SIGNALEMENTET PÅ GERNINGSMANDEN

Politikredsene understreger, at politiet aldrig vil ringe og bede om kontooplysninger. Derfor skal du ikke udlevere dem over telefonen, men blot lægge røret på.

’Husk: Alle advarselslamper bør blinke, hvis nogen ringer og beder om dine personlige oplysninger – som fx kontooplysninger. Og så kan du altså heller ikke altid stole på nummeret i displayet,’ oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.