28. jul. 2022 - 22:36

Politiet massivt til stede: Muligt knivstikkeri



Politiet er lige nu massivt til stede i Lundtofteparken i Lyngby, hvor de efterforsker i forbindelse med en hændelse, der netop er sket

Flere af Presse-fotos.dks læsere fortæller, at der skulle være sket en knivstikkeri.

Det kan vagtchefen fra Nordsjællands Politi dog ikke bekræfte.

”Vi får en anmeldelse klokken 21.09 og er lige nu til stede i området omkring Lundtofteparken i forbindelse med en efterforskning,” fortæller vagtchefen til Presse-fotos.dk.

Vi er blevet tippet om, at der er sket et knivstikkeri, kan du bekræfte det?

”Jeg kan ikke sige andet end, at vi efterforsker i området.”

Skal folk i området være bekymret?

”Nej, der er ikke fare på færde, så beboere i nærheden behøver ikke at være bekymret.”

 Vagtchefen oplyser, at han på nuværende tidspunkt ikke kan fortælle mere af efterforskningsmæssige hensyn.

Presse-fotos.dk understreger, at det ikke er fastslået, at et knivstikkeri har fundet sted i Lyngby. Vi forholder os udelukkende til, at vi har fået en række tips uafhængigt af hinanden, der beskriver den situation.