En 36-årig mand fra Bjæverskov får en lang række sigtelser på CV’et, efter han natten til lørdag kørte vanvidskørsel i Næstved og omegn.
Det fremgår af døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Jagten starter i Ramsherred, hvor politiet holdt stille. Dog ikke meget længe.
For her kom den 36-årige blæsende fra Jernbanegade imod politiet og ensretningen.
Her prøvede de at forhindre den videre færd, men han forsatte med høj fart gennem Axeltorv og retur gennem Ramsherred, som var fyldt med gæster i nattelivet.
Heldigvis kom ingen til skade, men vanvidsbilisten fortsatte sin videre færd i Næstved og kørte ud ad byen via Slagelsevej, hvor han havde politiet lige i hælene.
I rundkørslen ved Ringstedgade ramte bilisten et par skilte, som kortvarigt fik ham til at stoppe op, men satte hurtigt farten op igen ved Suså Landevej.
På dette tidspunkt har bilen pådraget sig en del skadet, hvilket gør at bilen taber det ene forhjul. I Gelsted mister han herredømmet over bilen, som ruller et par omgange og lander ude på marken.
Efterfølgende forsøgte føreren at løbe fra stedet, men blev hurtigt fanget af politiet.
Han kom ikke til skade i forbindelse med uheldet, men han blev sigtet for vanvidskørsel og spirituskørsel.
Bilen blev efterfølgende beslaglagt og førerretten inddraget.
LÆS OGSÅ: Kvinde fundet død på stranden.
Hvad er vanvidskørsel
Kører du over 200 km/t, bliver dette kategoriset som vanvidskørsel.
Tager du bilen efter at have drukket, og promillen er på over 2,0, vil dette blive kategoriseret som vanvidskørsel.
Kører du særligt hensynsløst, fx grov chikanekørsel eller anden uforsvarlig kørsel, vil det også være vanvidskørsel.
Straffen for vanvidskørsel, hvor der ikke er trafikuheld, er som udgangspunkt tre års ubetinget frakendelsen af førerretten, konfiskation af køretøjet og 20 dages fængsel.