Politiet jagter butikstyve i Nordsjælland

Klokken 18.44 får Nordsjællands Politi et opkald om, at der er begået tyveri i Netto på Københavnsvej i Slangerup. Nogle af de butiksansatte havde tilbageholdt den ene butikstyv, men personen har løsrevet og stukket af.

Derfor er politiet nu på udkig efter to personer, som er stukket af efter et tyveri.

“Vi er stadig ude på stedet, hvor vi er i gang med at undersøge, hvilken vej de to er flygtet. Vi er på udkig efter to personer, og er stadig til stede foran Netto”, oplyser vagtchefen hos Nordsjællands Politi.

Der er fundet en bil på Industrivej nogle få kilometer tyveriet. Her er flere politibetjente i gang med at undersøge bilen for spor.

Vagtchefen hos Nordsjællands Politi kan dog ikke bekræfte, at tyveriet i Netto og bilen på Industrivej kan kobles sammen.