10. jan. 2023 - 20:02

Politiet giver overfaldsmand sidste chance for at melde sig selv



Arkivfoto

Var det dig, der overfaldt en 33-årig mand i Vejen natten til søndag? Så meld dig selv, inden politiet offentliggør en efterlysning med foto af dig

Så klar er advarslen fra Syd- og Sønderjyllands Politi til en overfaldsmand, der den 8. januar klokken 02.00 foran værtshuset UpTown i Søndergade i Vejen slog en 33-årig mand i hovedet med en flaske.

‘Politiet har i forbindelse med efterforskningen fået overvågningsbilleder i god kvalitet, der giver gode muligheder for at identificere gerningsmanden. Men inden, vi offentliggør en efterlysning med foto, ønsker vi at give manden en mulighed for at melde sig selv,’ lyder opfordringen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

SE OGSÅ: TO UNGE BLEV STUKKET NED: INVITEREDE DE FORKERTE PIGER TIL FEST

Hvis gerningsmanden vil undgå at politiet offentliggør et foto af ham, kan han kontakte politikredsen på telefon 1-1-4.

Den 33-årig mand, der blev overfaldet, er fra Grindsted og kom lettere til skade.



ANDRE LÆSER OGSÅ