Politiet efterlyser: Har du set denne mand?

Nordsjællands Politi efterlyser en mand, som de mistænker for at have stået bag et misbrug af en ældre kvindes kreditkort.

“Vi mistænker, at manden på billederne her har tilknytning til en sag, hvor en ældre kvindes kreditkort er blevet misbrugt for adskillige tusinde kroner, efter kreditkortet blev stjålet under et indbrud i Skævinge,” skriver Nordsjællands Politi på Twitter og fortsætter:

“Det er vores formodning, at manden på billederne har sin daglige gang i eller nær Hillerød og Skævinge, men som I måske kan udlede fra billederne, er han også i København i ny og næ.”

LÆS OGSÅ: Del 1: Presse-fotos.dk’s journalist på narko-reportage med 19-årige Aske: Jeg gør ikke nogen overvejelser, inden jeg tager stoffer. Jeg gør det bare

Hvis man ved noget om manden, opfordrer Nordsjællands Politi til, at man ringer 114 eller sender en mail til [email protected]

(Opdatering, onsdag kl. 11.55: Nordsjællands Politi meddeler på Twitter, at manden er fundet. Billederne her på siden er derfor slettet)