
En 79-årig kvinde er forsvundet fra sit plejecenter – nu efterlyser politiet hende
Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser offentligt en 79-årige kvinde, der er gået fra Plejecenter Søglimt i Sunds i Midtjylland.
Den ældre kvinde kan ikke orientere sig i tid og sted, og derfor rejser hendes forsvinden en del bekymring.
Den 79-årige kvinde har lyst pagehår, hun er iført en lys jakke og mørke bukser. Hun har formentlig en sort taske med sig.
Midt- og Vestjyllands Politi beder borger, der ser den ældre kvinde, eller som har informationer i sagen, kontakte politiet på 1-1-4.
OPDATERING 17.30
Den 79-årige kvinde er nu fundet i god behold