En 21-årig mand blev skuddræbt i Viby J i marts 2022. Søndag foretages nye tekniske undersøgelser i sagen.
Der bliver søndag foretaget nye tekniske undersøgelser i en to et halvt år gammel drabssag – drabet på 21-årige Søren Koch.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Østjyllands Politi har søndag formiddag spærret af omkring Viby Gymnasium ved Søndervangs Allé i Aarhus, hvor der foretages undersøgelser i forbindelse med efterforskningen.
Det bekræfter politiet over for TV2 Østjylland.
Søren Koch blev et tilfældigt offer, da han i marts 2022 blev skudt, mens han befandt sig i sin bil på Ringvej Syd.
I september i år oplyste politiet, at en 31-årig mand, der opholder sig i Nordirland, sigtes for drabet. Manden har været internationalt efterlyst i forbindelse med sagen, og for en måned siden blev han anholdt.
Dansk politi ønsker ham udleveret til retsforfølgning.
/ritzau/





