Politi visiterer teenagepiger efter tyveri i Bilka – Finder også hash og knive

Nordsjællands Politi kørte søndag aften ud til Bilka i Hillerød, hvor de havde fået et opkald om, at tre 15-årige piger havde stjålet i butikken. Det viste sig efterfølgende, at pigerne havde mere end tyvekoster på sig.

Da politiet kom ud til varehuset konstaterede de, at pigerne havde forsøgt at stjæle make-up og energidrikke i Bilka.

Men da politiet visiterede tyvene viste det sig yderligere, at to af de 15-årige også havde nogle klumper hash i lommerne og flere knive på sig.

LÆS OGSÅ: MOR RINGEDE DESPERAT EFTER HJÆLP – FEM DAGE SENERE DRÆBTE SØNNEN SIN LÆGE

Alle tre blev sigtet for butikstyveri og to af dem blev også sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer samt for overtrædelse af knivloven.

Politiet har underrettet pigernes forældre og de sociale myndigheder, oplyser Nordsjællands Politi i sin døgnrapport.

LIGE NU LÆSER ANDRE: EFTERSØGT FOR DRAB I SEKS ÅR – HAR NU MELDT SIG SELV