Mor ringede desperat efter hjælp – fem dage senere dræbte sønnen sin læge

Den 21. juni blev en læge dræbt med en urtekniv da han var på hjemmebesøg på Holmbladsgade på Amager. Drabsmandens mor forsøgte at advare myndighederne, uden held.

Den 64-årige praktiserende læge blev stukket to gange, da han var på hjemmebesøg hos den 30-årige mand.

Nu fortæller moren til den psykisk syge mand til tv2, at hun ringede til myndighederne blot fem dage inden han dræbte lægen.

Moren mente, at hendes søn havde brug for akut hjælp, fordi han talte med fiktive personer, hørte stemmer og fortalte, at stemmerne sagde til manden, at der var nogen, der sendte signaler til dem.

 “Jeg var bekymret og vidste, at der var noget helt galt. For jeg ved godt fra tidligere, hvordan han bliver, når han er i den tilstand, fortæller moren nu til tv2.

LIGE NU LÆSER ANDRE: 22-ÅRIG BLEV AFVIST AF PSYKIATRIEN INDEN FIELD’S SKYDERI

Men da moren ringede til den psykiatriske akuttelefon og akuttelefonen 1813, blev hendes henvendelse afvist, og hun fik af vide, at hun skulle henvende sig til sønnens egen læge, som efterfælgende blev dræbt.

Ingen hjælp hos hverken politi eller psykiatrien

Moren til den psykisk syge mand ringede 24 gange til Psykiatrisk Center Amager for at fortælle, at hun var bekymret for sin søns tilstand. Sønnen havde været indlagt på Psykiatrisk Center Amager fra slutningen af 2020 og nogle måneder frem.

“Jeg tænkte, at det er nu. Nu skal han have hjælp. Jeg vidste, at der var noget, der var helt galt. Jeg var desperat for at få hjælp, inden han kom ud af badet. Alt, hvad han fortalte, gav ingen mening”, siger moren.

LIGE NU LÆSER ANDRE: POLITIET AFBRYDER FEST: TO MÆND HOPPER UD AF VINDUET

Efter adskillelige forsøg til akutmodtagelsen og til døgnafsnittet C2 kom moren endelig igennem til en medarbejder. Moren fortæller, at opkaldet to tre minutter, hvor medarbejderen ikke lyttede til morens bekymring. I stedet fik hun af vide, at sønnen ikke var til fare for andre eller sig selv, og derfor var det en opgave for hans egen læge.

Da moren gjorde, som hun fik besked på gik det helt galt og kostede lægen livet.

Region Hovedstaden har valgt ikke at stille op til interview, da der er tale om en verserende sag.