Politi og brandvæsen til stede på adresse i København

Politi og brandvæsen var tirsdag eftermiddag til stede på Borups Alle, da der var gået brand i et el-løbehjul

Omkring klokken 16.50 tirsdag eftermiddag hastede Hovedstadens Beredskab og Københavns Politi ud til Borups Alle på Frederiksberg, da der var et el-løbehjul, der stod i flammer inde i en butik.

’Ved ankomst var branden allerede slukket, og den havde ikke spredt sig yderligere i bygningen,” oplyser Hovedstadens Beredskab.

SE OGSÅ: DEL 1 | PRESSE-FOTOS.DKS JOURNALIST PÅ NARKOREPORTAGE MED 19-ÅRIGE ASKE: ‘JEG GØR IKKE NOGEN OVERVEJELSER, INDEN JEG TAGER STOFFER, JEG GØR DET BARE’

Efterfølgende arbejdede brandvæsen og politi kortvarigt på adressen, hvor de lavede et eftersyn og luftede ud.

Tirsdag omkring klokken 17.35 forlod beredskabet stedet igen.