En pizzeriaejer har brugt et trick til at slippe for at betale det skyldige beløb på elregningen. Sådan lyder anklagen mod ham, efter elselskabet har aflagt kontrolbesøg i butikken, efter mistanke om svindel med elmåleren. Nu er manden dømt.
Elselskabet kunne ikke få regnestykket til at gå op og derfor fattede de mistanke om svindel med elmåleren. Derfor besluttede de at sende medarbejdere ud til pizzeriaet i Bogense på Nordfyn, hvor de fandt frem til, at der var blevet pillet ved elmåleren.
(Artiklen fortætter under billedet)

Ved nærmere eftersyn har det vist sig, at der er blevet placeret magneter, som bremser sensoren i apparatet, så tallene ikke viser det rigtige elforbrug.
Selvom dommeren har dømt manden til 30 dages betinget fængsel for el-tyveriet, nægter ejeren sig skyldig.
Han slipper for at komme i fængsel, da dommen er betinget, men skal betale de 27.000 kroner tilbage.