26. okt. 2022 - 12:22

Pige stjal iskaffe for otte kroner: Havde også kniv i tasken



En 15-årig pige fra Jyllinge blev tirsdag tilbageholdt, fordi hun havde stjålet iskaffe for otte kroner i Roskilde.

Midt- og Vestsjællands Politi skriver i deres døgnrapport:

“Kl. 18.04 kørte en patrulje til Føtex i Stationscentret, hvor en 15-årig pige fra Jyllinge var blevet tilbageholdt, fordi hun havde stjålet en iskaffe til 8 kr. Pigens forælder kom til stedet, da hun blev afhørt og sigtet for butikstyveri. I pigens taske fandt patruljen en foldekniv, som hun ikke havde et anerkendelsesværdigt formål til at bære. Så hun blev sigtet for at overtræde knivloven, og kniven blev beslaglagt. De sociale myndigheder blev orienteret, og den 15-årige kan forvente at høre mere fra politiet i sagerne.”