Peter Ingemann holder fast i sin kritik af Dronning Margrethe, selvom han i sin tid kom i stærk modvind for sin udtalelse.
Peter Ingemann er aktuel med en ny omgang af tv-programmet Størst, og i den forbindelse har den populære tv-vært givet et længere interview med TV 2.
Her løfter han blandt andet sløret for, hvor meget ravage det skabte, da han valgte at kritisere Dronning Margrethe for en udtalelse.
I et interview med Politiken gav dronningen nemlig udtryk for, at hun tvivlede på, at klimaforandringerne var menneskeskabte.
Det forbløffede tv-værten i sådan en grad, at han tog til tasterne for at ytre sin utilfredshed. Han mente, at ‘det var dumt sagt’.
Efterfølgende blev han ramt af en medie-modvind.
I dag står han dog ved sin kritik af Dronning Margrethe. Han mener, at det var forkert af dronningen at komme med udtalelsen om klimaforandringerne.
Peter Ingemann respekterer dronningen
Dronning Margrethe var nemlig befolkningens talerør og moralske kompas. Derfor nytter det ikke, at hun kommer med sådan en udtalelse, slår tv-værten fast.
Den populære tv-vært frygtede desuden, at Dronning Margrethes udtalelse ville blive taget imod med kyshånd af klimaskeptikere.
‘Jeg skal hilse og sige, at nogle folk blev rasende på mig. Men jeg står nu ved, at jeg syntes, at det var dumt sagt, Deres Majestæt, som jeg ellers nærer stor respekt for,’ forklarer Peter Ingemann til mediet.