Person på hospitalet efter solouheld ud over skrænt

Tidligt fredag aften er en person blevet kørt på hospitalet efter et solouheld lige nord for Hirtshals

Fredag omkring klokken 17.00 fik Nordjyllands Politi en anmeldelse af, at en personbil havde været ude for et uheld på E39 motortrafikvejen i nordgående retning lige nord for Hirtshals.

Her var en person i en mindre varevogn kørt ud over en skrænt.

SE OGSÅ: STORE FLAMMER STÅR NU OP FRA TAGET PÅ TRÆSILO

Ifølge Presse-fotos.dks fotograf var politi og redning hurtigt fremme på stedet – de tog en person fra varebilen med til hospitalet i Vendsyssel til tjek.

”En pårørende til bilisten har på stedet fortalt mig, at uheldet skete som følge af lavt blodsukker, da bilisten er diabetiker,” fortæller fotografen.