
Onsdag er der sket et alvorligt færdselsuheld på Vestergade mellem Ikast og Hammerum.
“Det er en lastbil og en personbil, der er kørt frontalt sammen. Vores umiddelbare undersøgelser viser, at personbilen formentligt har foretaget en U-vending og på den måde er endt foran lastbilen,” oplyser vagtchefen fra Midt- og Vestjyllands Politi, Anders Boie Hansen.
“Føreren af personbilen er alvorligt tilskadekommen og er på vej til Skejby Sygehus i helikopter.”
I forbindelse med ulykken er hovedvejen på rute 195 spærret i begge retninger på ubestemt tid. Der er derfor etableret omkørsel via N.O. Hansens Vej, O. Vestergaard-Poulsens Alle og Bøgildvej.


