Person hastet på hospitalet i helikopter efter færdselsulykke

En person er angiveligt fløjet på hospitalet med lægehelikopter efter et voldsomt solouheld i Bredsten

En person i en mindre personbil kom tirsdag eftermiddag helt galt afsted, da vedkommende mistede herredømmet over køretøjet på De Lichtenbergs Vej i Bredsten, der ligger i Sydjylland.

Kort efter anmeldelsen, der indløb omkring klokken 16.00, var både politi-, brand- og redningsmandskab på stedet for at assistere.

Her kunne man konstatere, at ulykken var så voldsom, at personbilen lå smadret på hovedet.

Presse-fotos.dks fotograf fortæller, at en lægehelikopter landede på vejen og nu bringer personen i bilen på hospitalet.

Presse-fotos.dk er ikke bekendt med den nærmere tilstand på vedkommende.   

SE OGSÅ: HOLBÆK-DRAB: GRAVID KVINDES BARN AFGÅET VED DØDEN