Par blev anholdt med skydevåben på sig

Arkivfoto

Et hollandsk par er blevet anholdt efter at have været i besiddelse af et skydevåben på offentligt sted Sønderjylland

Fredag klokken 11.00 fremstiller anklagemyndigheden en 33-årige hollandsk mand og en 29-årig hollandsk kvinde i grundlovsforhør ved Retten Sønderborg, hvor de er sigtet for straffelovens paragraf om at bære skydevåben på offentligt sted.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

SE OGSÅ: FORGREB SIG SEKSUELT PÅ 11-ÅRIG DRENG: GERNINGSMAND ANHOLDT

Parret blev anholdt torsdag i Sønderborg Kommune. Anklagemyndigheden vil under grundlovsforhøret begære lukkede døre.

Derfor har politiet heller ikke yderligere oplysninger i sagen.

OPDATERING EFTER GRUNDLOVSFORHØRET:

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at den 33-årige mand under grundlovsforhøret er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Han erkender forholdet og kærede ikke varetægtsfængslingen.

Den 29-årige kvinde blev løsladt af dommeren.