Borgmesteren i Frederikshavn Kommune, Birgit S. Hansen, har tidligere meldt ud at hun ville stoppe som borgmester i 2025. Nu er hun i mellemtiden blevet tilbudt en så attraktiv stilling, at hun fratræder posten fra november.
Fra november skal hun til at være Kommunernes Landsforenings repræsentant for Grøn trepart. En melding der kommer blot et halvt år efter, at hun mente hun tog ansvar ved at blive på posten.
Vi har som bekendt et standpunkt til vi tager et nyt.
Umiddelbart er det dog et skifte der kan give fin mening for den snart forhenværende borgmester.
Beslutningen er nemlig ikke helt dum for Birgit S. Hansen. Udover den flotte løn hun formentligt kan se frem til i sit nye job, så kan hun samtidig hive et helt års løn med ud til sig selv.
Godt og vel 1.2 millioner kroner, som må siges at være i en størrelsesorden, som mange danskere kun kan tænke sig til i drømme. De penge luner nok meget godt, når man samtidig kan se frem til en flot løn på sit nye arbejde.
Man skulle måske tro, at Birgit Hansen ville ønske at rette op på sit mulige eftermæle inden hun valgte at tage afskeden.
Artiklen fortsætter under billedet)
På trods af hendes kommentarer, om at tage ansvar, forlader hun Kommunen midt i en ret så grim sag. Borgmesterens hurtige afsked kommer efter lang tids stormvejr i en sag om Frederikshavn Havn.
Frederikshavn Havn har haft store økonomiske problemer igennem flere år. Havnen har således en gæld på 1,6 milliarder kroner, som nu er sendt videre til kommunen i samme ombæring som de overtog havnen.
Det skal en advokatundersøgelse nu kigge på, og Birgit S. Hansen skal i den forbindelse også under lup. Undersøgelsen forventes at være færdig inden nytår.
I et interview med Ekstra Bladet fortæller Birgit S. Hansen, at Jobtilbuddet fra KL ganske enkelt for fristende.
‘På det tidspunkt var jeg fuldstændig overbevist om, at jeg blev perioden ud. Nu er der kommet et job, som jeg ikke kan sige nej til’, siger hun til Ekstra Bladet.
Nogle folkevalgte modregnes i deres eftervederlag, hvis de får nyt job – men det gælder kun, hvis man får en ny politisk post som folketingsmedlem eller minister.
Det betyder, at Birgit S. Hansen kan fylde potemonæeen op med borgmester-årslønnen på godt 1,2 millioner kroner, samtidig med at hun får løn for sit nye job.