04. okt. 2022 - 16:50

Oliespild i Stubbekøbing



Der opstod tirsdag eftermiddag et oliespild i Stubbekøbing Havn.

Noget af olien er tydeligvis løbet i havnen.

Der er ingen meldinger om de miljømæssige problemer i den forbindelse. Der er heller ingen meldinger om tilskadekomne.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi siger til presse-fotos.dk, at de har hørt om spildet, men at der ikke har været brug for deres tilstedeværelse i den forbindelse.

Ifølge presse-fotos.dk’s udsendte satte brandvæsenet en båd i vandet og lagde flydespærring ud.