Offer i kritisk tilstand efter byfest: Væksthæmmet mand sigtet for drabsforsøg

Politiet rykkede massivt ud til stedet efter det brutale knivoverfald.

En mand blev flere gange stukket med kniv i august sidste år. En gruppe mænd overfaldt offeret og sendte ham på hospitalet i kritisk tilstand. Siden er der sket flere anholdelser i sagen og nu er endnu en blevet anholdt.

Det skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport.

Knivoverfaldet skete under Odder Byfest den 5. august 2023 på Aabygade i Odder. Det er politiet opfattelse, at de fem mænd har aftalt at overfalde offeret og stikke ham ned.

Sent fredag aften er den 31-årige blevet anholdt på en adresse i samme by, som knivoverfaldet fandt sted.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet beskriver, at der ikke er tale om en bande, som gerningsmændene er en del af, men der er nærmere tale om en gruppering af mænd, der har overfaldet den 32-årige.

Nu er alle de anholdte blevet sigtet for drabsforsøg, da politiet er overbevist om, at de havde til hensigt at dræbe deres offer.

Tre personer er allerede blevet anholdt i sagen, som det sidste års tid har trukket mange overskrifter. Alle mistænkte personer kunne se sit billede i landets aviser, heriblandt den anholdte, der blevet beskrevet som spinkel og væksthæmmet.

Det er endnu uvist, hvordan han forholder sig til sigtelsen, men de andre anholdte har nægtet sig skyldige gennem hele forløbet.

LÆS OGSÅ:

Knivstik: Tre mand bag tremmer – to er stadig efterlyst!