14. aug. 2023 - 10:37

Offer i kritisk tilstand efter alvorligt overfald



Arkivfoto

En mand er i kritisk tilstand, men uden for livsfare, efter en voldsepisode i Odense. En 34-årig er anholdt

En 34-årig mand er blevet anholdt i forbindelse med en voldsepisode i det centrale Odense.

Annonce

Det fortæller Milan Holck Nielsen, der er vagtchef ved Fyns Politi til Ritzaus Bureau.

Politiet modtog anmeldelsen søndag klokken 15.26.

“Vi kommer ud med en patrulje, og der konstaterer vi, at der er en forurettet, der er i kritisk tilstand. Han er kørt på Odense Universitetshospital.”

Milan Holck Nielsen understreger, at offeret er uden for livsfare.

Den forurettede har fået flere skader – herunder hovedtraume.

Annonce

SE OGSÅ: TYSK MAND DØD I DRUKNEULYKKE I HOU

Vagtchefen kan ikke oplyse, hvorvidt der er brugt våben i voldsepisoden, og om offeret og den formodede gerningsmand kender hinanden.

Mandag formiddag er der endnu ingen opdatering på offeret i sagen.

Presse-fotos.dk følger sagen …

Annonce


ANDRE LÆSER OGSÅ

VI ANBEFALER