Nu kommer bjørnene på græs i Skandinavisk Dyrepark

De fem bjørneunger kommer løbende en efter en sammen med deres mor. Sommeranlægget i Skandinavisk Dyrepark i Kolind i Syddjurs er blevet hjem for de nye bjørneunger, som bliver mødt med stor begejstring af gæsterne.

Den nye sæson åbnede i fredags, hvor der var masser af ny bjørneviden og ikke mindst fodring af bjørnene, som de yngste dyreparkgæster hyggede sig med.

Hele weekenden har stået i bjørnenes tegn, men der er fortsat masser af andre oplevelser i dyreparken, som giver god grund til at lægge vejen forbi.