Den danskejede butikskæde, Normal, er blevet ramt af flere dårlige nyheder på én gang. Det har også gjort, at de må tage nogle varer af hylderne.
Det er normale varer til unormale priser, når man tager en tur forbi Normal. Med sine 570 butikker i Danmark, Norge, Sverige, Holland, Frankrig, Finland og Portugal har kæden været til stor glæde for kunderne.
Nu er der skidt nyt til kæden, som både er blevet meldt til politiet og har fået et større problem med Kemikalieinspektion i Sverige.
Det har fået betydning for alle butikkerne, som er ejet af Normal.
Detailkæden blev udvalgt til et tilsynsprojekt og et par måneder senere blev der udført tests i butikkerne.
Resultaterne har vist, at det hele ikke er som det skal være. Der er både fejl i produktbeskrivelsen og det var heller ikke tilstrækkeligt oplyst, hvilke kemikalier, der var i produktet.
Flere fejl i produktbeskrivelser og advarsler
En af de udvalgte produkter hos Normal er “Sweet Lux Brush on Nail Glue” fra mærket W7. Limen indeholder cyanoacrylat, som kan klæbe til øjne og til huden. Det var ikke oplyst i etiketten.
Men det er ikke blot varebeskrivelsen, den er gal med. I oversættelsen omkring varsel for irritation af huden, var der ikke oversat korrekt.
Her stod der, at produktet “forårsager hudirritation”, men den korrekte formulering var “irriterer huden”.
Meldt til politiet
Fundet af de fejlagtige produkter i Normal har gjort, at salget er blevet helt stoppet. Men sagen stopper ikke her for den populære kæde.
Kemikalieinspektionen har besluttet at melde Normal til politiet, så man kan være helt sikker på, at varen ikke ender på hylderne igen.
Detailkæden bekræfter overfor svenske Expressen, at salget er stoppet permanent og man ikke har nogen planer om at sælge produktet i den nærmeste fremtid.
Snart er det efterårsferie: Disse fem ting kan du lave med familien