Mystisk tilstedeværelse i Hundige: Anden politiaktion på to dage

Midt- og Vestsjællands Politi var torsdag aften massivt til stede ved en tankstation på Godsvej i Hundige, hvor der blev tilbageholdt flere personer.

“Vi får en melding om en stor gruppe forsamlet på parkeringspladsen dernede. Så vi tager derhen og foretager en kontrol af, hvad der foregår,” fortæller Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Kontrollen viste dog intet ulovligt, og politiet løslod hurtigt derefter de tilbageholdte personer. Ingen blev derfor sigtet for nogle lovovertrædelser, understreger Martin Bjerregaard.

Det er anden gang på to dage, at politiet reagerer på en større gruppe unge, der forsamler sig på Godsvej i Hundige.

Onsdag aften modtog politiet nemlig ligeledes en melding om en større gruppe maskerede unge, der samlede sig foran tankstationen ved Waves storcenter i Hundige.

“Det er jo ikke forbudt at forsamles. Det er bare den umotiverede tilstedeværelse, der er mystisk. Og når det er sket to dage i træk, tænker man jo over, om det bliver ved. Så det holder vi naturligvis øje med.”

Politiaktionen torsdag aften.