Politiet opløser gruppe af maskerede unge foran storcenter i Hundige

Politiet var onsdag aften til stede ved Waves storcenter i Hundige, da de havde modtaget en anmeldelse om en større gruppe unge mennesker, der stod maskeret foran storcenteret.

Ifølge vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, Lasse Jensen, var grupperingen dog så småt blevet opløst, da politiet nåede frem til adressen.

“Vi tager det selvfølgelig meget alvorligt, da det kan virke utryghedsskabende, når der står en større gruppering samlet sådan,” udtaler Lasse Jensen til Presse-Fotos.dk og tilføjer:

“Men alt er stille og roligt nu.”