En mand, der søndag aften kørte galt på sin motorcykel, er nu afgået ved døden
Han fik hjertemassage på uheldsstedet og blev efterfølgende fløjet i lægehelikopter til Odense Universitetshospital.
Men hans liv stod ikke til at redde. Han er nu erklæret død, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
SE OGSÅ: FIRE DØMT OG TO UDVIST EFTER PALUDAN-BALLADE
Den 27-årige mand er fra Polen. Han kom galt afsted, da han i en kurve mistede herredømmet over sin motorcykel og kørte ind i en campingvogn, der stod parkeret på en privat grund.
Syd- og Sønderjyllands Politi søger vidner til ulykken. Hvis du har informationer, der kan være brugbare for politiet bedes du kontakte dem på 1-1-4.