Mistænkelig genstand: Retten evakueret!

Der er fundet en mistænkelig genstand ved Retten i Aalborg, som har medført, at retten er blevet evakueret.

Nordjyllands Politi skriver på Twitter:

“Vi er til stede ved retten i Aalborg, Badehusvej, i forbindelse med en mistænkelig genstand. Retten er evakueret for nuværende. Vi opdaterer løbende.”

Ifølge nordjyske.dk er der kommet en bombetrussel mod retten kl. 08.50.

Der befandt sig syv personer i retsbygningen, da politiet besluttede at foretage evakuering.

“”Når vi får sådan en anmeldelse, så tager vi ingen chancer: Vi sendte derfor straks adskillige patruljer frem til stedet for at undersøge de nærmere omstændigheder,” lyder der fra vagtchef hos Nordjyllands Politi, Ole Buus, i en pressemeddelelse.

Han kan ikke udtale sig om bombetruslens karakter.

Politiet forventer at arbejde på stedet i nogen tid endnu.