Mette Frederiksen mindes Johnny Madsen: ‘Det er lyden af Danmark’

Tirsdag kom det frem, at musikeren og maleren Johnny Madsen er afgået ved døden. Hans død har rørt store dele af Danmark, og tydeligvis også landets statsminister Mette Frederiksen.

“Rocklegenden, maleren og revseren fra Thyborøn er desværre gået bort.”

Sådan starter statsministeren, Mette Frederiksen, sit seneste opslag på Facebook.

Et opslag, der kommer i kølvandet på nyheden om, at Johnny Madsen er gået bort efter længere tid med helbredsproblemer.

Tidligere på året resulterede disse heldbredsproblemer i, at han endte på hospice.

Her blev han dog igen udskrevet, hvorefter han kom hjem til Fanø. Her tilbragte han også sine sidste dage.

Lyden af Danmark

Den folkekære rockmusiker har gennem flere årtier underholdt mange danskere, også landets statsminister Mette Frederiksen.

I sit minde-opslag på Facebook fortæller hun, hvordan ‘Udenfor Sæsonen’ og ‘Færgemanden’ er to af de sange hun forbinder med Johnny Madsen.

“Det er lyden af Danmark,” slår hun fast, og fortsætter.

“I dag, på en grå novemberdag, lyser Johnnys mange farver ekstra op – både dem i musikken og dem på lærredet. Mine varmeste tanker til Johnnys familie og til alle, han havde kær.”

Johnny Madsen blev født i Thyborøn i 1951, men rykkede senere til Fanø, hvor han også åndede ud.

“Må du hvile i fred,” afslutter Mette Frederiksen sin hyldest.

Samme dag er det kommet frem, at Rasmus Paludan skal i fængsel.