Mercedes får store skader efter bilbrand

En Mercedes har lørdag eftermiddag stået i brand på en parkeringsplads i Herlev

Brandvæsenet har for kort tid siden hastet ud til Lyskær i Herlev, hvor en Mercedes stod i brand.

Anmeldelsen indløb klokken 15.54, og kort efter var brandvæsenet på stedet i to brandbiler.

Her kunne man konstatere flammer i køretøjet og påbegyndte derfor hurtigt slukningsarbejdet.

Ikke længe efter var branden meldt slukket.

Den mørke Mercedes endte næsten helt udbrændt. Kun fronten af køretøjet står tilbage nogenlunde indtakt, mens bagenden er forkullet.

Føreren af bilen er uskadt.

SE OGSÅ: PERSON FLØJET TIL HOSPITALET EFTER ‘ALVORLIG HÆNDELSE’: STØRRE OMRÅDE SPÆRRET AF