Melding: Person truer med at hoppe ud fra høj bygning

Fredag morgen er politiet sammen med øvrigt redningsmandskab rykket ud til meldingen om, at en mand truer med at hoppe ud fra et højt parkeringshus. Togtrafikken er i den forbindelse blevet standset

Fredag klokken 05.20 har alarmcentralen modtaget et opkald fra en stærkt bekymret borger, der blot kunne se på, hvordan en person sad på øverste etage af et parkeringshus med benene ud over murværket.

Borgeren var nervøs for, at manden overvejede at hoppe ud fra den høje bygning i et forsøg på at gøre skade på sig selv.

Derfor rykkede et større antal redningskøretøjer ud til stedet for at hjælpe personen på kanten af bygningen.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i kredsens døgnrapport.

Hele dramaet foregik omkring parkeringshuset på Grønvej i Næstved – og da stedet ligger nær Næstved Station, blev togtrafikken i en kort periode standset.

Hele alarmen kunne dog pludseligt og hurtigt afmeldes.

‘Da en politipatrulje nåede frem til stedet, fandt betjentene en 22-årig mand fra lokalområdet, og han forklarede, at han bare ville sidde og nyde udsigten og bestemt ikke havde til hensigt at springe ud,’ lyder det fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Den 22-årige mand blev derfor sigtet for overtrædelse af ordenbekendtgørelsen og blev deusden bortvist fra parkeringshuset.

Et sandt flammehav har destrueret flere rækkehuse i et ellers roligt kvarter. Presse-fotos.dks udsendte beretter om en kollosal varme.

Illustrationsfoto