Meget alvorlig ulykke: Dreng svært kvæstet

En dreng er søndag aften blevet alvorligt kvæstet i en færdselsulykke på Sydals, hvor han er blevet kørt ned af en bil, mens han stod på skateboard

En dreng er netop blevet fløjet til Odense Universitetshospital i alvorlig tilstand, efter en alvorlig ulykke på Skovbyvej mellem Høruphav og Skovby på Sydals.

‘Dreng på skateboard ramt af bil. Drengen svært tilskadekommen,’ oplyser vagtchef Richard Borring ved Syd- og Sønderjyllands Politi kort.

Vagtchefen har efterfølgende uddybet, at drengen er bevidstløs og har fået hovedtrauma.

Drengens pårørende er tilstede.

I forbindelse med ulykken er Skovbyvej afspærret – politiet forventer, at man opretholder afspærringen til ud på natten.

Det er efterfølgende blevet oplyst, at den tilskadekomne dreng er 17 år gammel.

Anmeldelsen om ulykken indløb klokken 21.31.

Presse-fotos.dk følger sagen …

SE OGSÅ: TRAMPET OG SPARKET I HOVEDET: TEENAGER BLEV HAKKET I JORDEN MED KNIVSTIK I RYGGEN