McDonald’s igen udsat for hærværk

McDonalds-restauranten på Risingvej i Odense blev lørdag udsat for groft hærværk.

Det skriver B.T.

Her skulle en gerningsmand have smadret både ruder og bestillingsstandere med et baseballbat.

Fyns Politi undersøger sagens motiv, da det ikke er første gang en McDonald’s-restaurant er blevet ramt af hærværk.

Siden krigen mellem Isreal og Hamas for alvor brød ud sidste år, har der været flere eksempler på hærværk.

Fastfoodkæden har givet gratis måltider til det israelsk militærpersonale i forbindelse af krigen mellem Israel og Hamas.

Sidste år blev samme restaurant i Odense ramt af en anden form for hærværk, da en mand kastede med levende rotter.