Massive problemer på to motorveje: Politiet har lukket vejen

Torsdag eftermiddag er der sket et færdselsuheld på Helsingørmotorvejen. Det skaber store trafikaleproblemer i området efter afspærring

Både Helsingørmotorvejen og Motorring 3 er torsdag ved 13-tiden ramt af massive kødannelser efter et færdselsuheld mellem Kgs. Lyngby og <17> Jægersborgvej på førstnævnte motorvej.

Politiet, brandvæsenet og ambulancetjenesten er ankommet til uheldet, der er sket i den sydgående retning.

I forbindelse med beredskabets arbejde på stedet har poltiet afspærret vejen.

Ifølge den indledende anmeldelse har færdselsuheldet været så voldsomt, at der muligvis er fastklemte personer i et eller flere af køretøjerne.

Vejdirektoratet oplyser, at det både er frakørsel <17> Jægersborgvej og Helsingørmotorvejen, der er afspærret. Derfor kan du kun fortsætte videre ad Motorring 3.

I skrivende stund er der ikke nogen tidshorisont for genåbning af motorvejen.

Bilister skal dog forvente en del ekstra rejsetid.

SE OGSÅ: LIGE NU: STOR TUNGVOGNKONTROL – ‘ALLE SKAL HOLDE IND’

OPDATERING KLOKKEN 13.10:

P4 Trafik meddeler, at der igen er åbnet for Helsingørmotorvejen. Der er dog endnu en del kø, der skal afvikles.