Massiv røg fra gård

Beredskab Fyn er tirsdag middag rykket ud til en gård efter meldinger om massiv røg.

Anmeldelsen faldt til middag, hvor beredskabet og politi efterfølgende rykkede ud til gården på Dagervej i Assens.

Her blev de mødt af en massiv røg, som kom fra gård.

Beredskabet er i øjeblikket i gang med at finde ud af, hvor røgen kommer fra og få styr på situationen.

Vagtchefen ved Fyns Politi Johnny Müller fortæller til Fyens, at branden muligvis kommer fra et værksted på gården, men kan ikke sige mere på nuværende tidspunkt.

Det er endnu uvist, om der skulle være nogen tilskadekomne i forbindelse med branden.