Trafikken på motorvejen er gået i stå efter et uheld og køen strækker sig over flere kilometer.
Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort.
Der er sket et uheld tidligere på morgenen og der er blevet ryddet op efter ulykken. Mens oprydningsarbejdet har stået har køen nået at vokse og derfor er der nu forlænget rejsetid på strækningen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Uheldet er sket på E45 fra Randers mod Aarhus mellem <42> (nordfra) Randers S og <44> Hadsten, men køen strækker sig flere kilometer fra stedet.
Der er mellem 10 og 30 minutters forlænget rejsetid på strækningen og det forventes, at der vil være normal trafik i løbet af myldretiden, skriver Vejdirektoratet.