Massiv kø på flere motorveje efter et uheld

Der er lige nu massiv kø på Amagermotorvejen efter et færdselsuheld på vejen

Venstre spor på E20 Amagermotorvejen er torsdag formiddag omkring klokken 10.45 spærret mellem Motorvejskryds Avedøre og Gl. Køge Landevej, da der er sket et færdselsuheld på strækningen i retning Amager.

I skrivende stund strækker køen sig ned omkring Park Alle i Brøndby på E47 og omkring to kilometer ad E20.

Politi, redning og anden vejhjælp er på stedet, hvor man er i gang med at flytte oprydningen over i nødsporet.

SE OGSÅ: FORSVAR OG POLITI MASSIVT TIL STEDE PÅ ADRESSE: UNDERSØGER MISTÆNKELIGT FORHOLD

Presse-fotos.dk er ikke bekendt med eventuel personskade.

OPDATERING KLOKKEN 11.15:

Man har nu flyttet oprydningen efter uheldet over i nødsporet, og alle spor er derfor igen farbare. Der er dog en del kø, som skal afvikles.